Vi mener, at det er en ekstra styrke at være en familievirksomhed med en tæt og daglig dialog om virksomhedens drift. Vi er tre engagerede ledere, to brødre og en svoger, som har samarbejdet i Aleks Steen ApS i over 20 år. Vores samlede erfaring og det tætte samarbejde gør virksomheden stærk på mange fronter.
Vi overtog virksomheden ved et generationsskifte i 2004 efter Aleks Steen, der grundlagde maskinfabrikken i 1978. Dengang startede virksomheden på 30 m2 i landsbyen Hem – idag råder vi over mere end 3.500 m2 i moderne og funktionelle rammer i Skanderborg.